Da lysstyrken uden for en tunnel er betydeligt højere end inde i løbet af dagen, kræver bilister en vis mængde tid for deres syn at justere, før de tydeligt kan se interiøret-et fænomen kendt som "tilpasningsforsinkelse". Uden en passende overgang opstår "sorte hul-effekten", hvilket forårsager et midlertidigt tab af normal synsfunktion og udgør en sikkerhedsrisiko.
Det sorte hul-effekt er et visuelt problem, man støder på, før man går ind i en tunnel og repræsenterer et kritisk aspekt af tunnellysdesign. Følgelig er tunnelbelysning typisk kategoriseret i indgangs-, interiør- og udgangsbelysning. Indgangsbelysningsniveauer i dagtimerne bestemmes ud fra faktorer som ekstern lysstyrke, køretøjets hastighed, synsfeltet ved indgangen og tunnelens længde. Tærskelzonen er designet til at eliminere sorte hul-effekten, mens overgangszonen har gradvist faldende lysniveauer for at give chaufførerne tid til visuel mørketilpasning.